Centralbibliotek.dk Kontakt

Fagguide for dig, der vejleder studerende på folkebiblioteket

Målgruppe

Studieservice er et redskab til bibliotekspersonale, som møder elever i opgavetiden og skal hjælpe dem med litteratursøgning til diverse opgaver.

Studieservice er således ikke målrettet eleverne. Har en elev behov for vejledning til at opstille søgestrategi, litteraturlister, skriveproces, metoder, kildekritik mv., suppleres Studieservice med fordel af Skrivopgave.dk, der er målrettet de studerende.

Hvorfor Studieservice?

Det kan være en udfordring at kende og følge med i faglige ressourcer inden for alle de mange emneområder, der skrives opgaver i. Derfor har vi samlet en række indgange til digitale ressourcer, som erfaringsmæssigt er gode at kende i vejledningssituationen.

Indhold

Det er ikke en endelig liste over ressourcer, men udvalgte digitale indgange, som kan være anvendelige i forbindelse med typiske opgaveemner i udskolingen og særligt på ungdomsuddannelser. Studieservice giver således et bud på digitale kilder, som du, afhængig af opgaveemnet, kan udvælge og formidle til den studerende.

Der er tale om både frie netkilder, bibliotekernes overbygningslicenser samt tjenester, som langt de fleste biblioteker har adgang til. Licenser som herudover er forhandlet via DDF er ikke medtaget.

Herudover kan du på Studieservice finde korte beskrivelser af de forskellige opgavetyper på ungdomsuddannelserne, samt information om hvordan du, som bibliotekspersonale, kan vejlede læseudfordrede elever.

Opbygning

Under fanen ”Find information” er strukturen opbygget efter udvalgte fag og hovedtemaer, der undervises i på ungdomsuddannelserne.

Har du forslag til links?

Har du forslag eller kommentarer til Studieservice, så skriv til:
Grete Ninette Halling, Biblioteket i Herning, bibgh@herning.dk