Dramatik
Her kan du se udvalgte ressourcer, som er gode at bruge i forbindelse med opgaveskrivning inden for Dramatik.
Gyldendals Teaterleksikon
Danske version af titlen Gyldendals Teaterleksikon, der udkom i 2007. Opslagsværket indeholder artikler om alt fra antikkens teater til moderne dansk teater. Artiklerne er skrevet af danske teaterforskere. Artiklerne er ikke revideret siden 2007, men nye artikler kan ses i Den Store Danske encyklopædi. Værket er en del af Lex.dk.
ISCENE
Nyhedsmedie om scenekunsten i Danmark. Bringer artikler om kunstnere, forestillinger, anmeldelser m.m.
Peripeti
Det eneste danske, videnskabelige teatertidsskrift. Udgives som temanumre 2 gange årligt og indeholder forskningsartikler, essays, anmeldelser og debatstof om scenekunst og performance. Dette tidsskrift er også at finde i Tidsskrift.dk
Scenekunstarkiv.dk
Scenekunstarkivet viser alle de danske scenekunstarrangementer med offentlig adgang, der er registreret i TeaterRegisterBasen Tereba siden starten på sæson 2009/10. Her kan du fx se, hvor klassikere er opført, teaterrepertoirer og hvilke skuespillere og instruktører, der medvirkede. Der indberettes årligt, men er bagud med indeværende og sidste sæson.
Teateravisen
Anmeldelser, artikler og debat om alt hvad der rører sig på den danske scenekunst for børn og unge. Indeholder et arkiv af avisen (Børneteateravisen) for perioden 1972-2008, hvor den udkom i papirudgave. Efter 2008 er den udelukkende en digital nyhedsportal med fokus på børne- og ungdomskultur og teater.
Teatersamlingen
Det Kongelige Biblioteks teatersamling indeholder et bredt udsnit af scenekunst fx dans, teater, performance, cirkus og opera. På temasiden kan man læse, hvordan man søger og får adgang til de enkelte materialetyper. Publicerede teatermanuskripter søges i bibliotekssystemet. Teatersamlingen indeholder skuespil, rollehæfter, instruktionsbøger, forestillingsmateriale fx plakater og programmer samt personarkiver fra fremtrædende danske scenekunstnere. I "Oversigt over Teatersamlingen" kan man få indblik i, hvad der er gemt i arkiverne fra de enkelte teatre.