Psykologi
Her kan du se udvalgte ressourcer, som er gode at bruge i forbindelse med opgaveskrivning inden for Psykologi.
Ebook Central Plus
Engelsksprogede e-bøger om faglige emner samt en mindre mængde skønlitteratur. Anvend anførselstegn for mere præcise resultater ved frasesøgning fx ”positive psychology”. For at se udvalget af bøger om psykologiske emner vælg Browse Subjects under søgefeltet på forsiden og emnet Psychology under overskriften Health & Medicine.
Institut for Psykologi (Københavns Universitet)
Temasider med ny forskning om Arbejdsliv og mental sundhed, Børn, unge, familie og læring, Hjernen, kognition og opmærksomhed samt Mental og social sundhed. Brug evt. indgang på temasider nederst på websitets forside.
Psykiatrifonden
Her finder du fakta om psykisk sygdom og viden om stress, kriser og en række andre temaer. Du kan også læse og høre personlige fortællinger fra mennesker, som har oplevet psykisk sygdom tæt på. Under menupunktet Fakta og forskning findes indhold som statistik, rapporter og undersøgelser.
PubMED Central
Forskningsartikler med open access indenfor fagområderne biologi, bioteknologi, medicin m.fl. Søg på emner, fagbegreber og evt. forskere og tidsskrifter som eleven har kendskab til. For at få mere præcise søgeresultater søg da med så specifikke fagbegreber som muligt. Kan anvendes til opgaver på højt niveau inden for biologi, bioteknologi og idræt (evt. psykologi og andre beslægtede fag).
Tidsskrift.dk
Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst. Her kan du fx finde artikler fra Psyke og Logos, Coaching Psykologi, International Review of Theoretical Psychologies.
Ugeskrift for Læger
Danske lægers fagblad, som bl.a. indeholder lægevidenskabelig forskning, nyheder og debat. En god kilde til medicinske artikler på dansk om sygdomme og sundhed til opgaver inden for biologi og psykologi. Artikler mærket ”Statusartikel” er en kortere oversigtsartikel, som beskriver den nyeste udvikling, status og de praktiske videnskabelige perspektiver for området. ”Kasuistik” er artikler, som beskriver 1-2 patienters sygehistorie i anonymiseret form.