Samfundsfag
Her kan du se udvalgte ressourcer, som er gode at bruge i forbindelse med opgaveskrivning inden for Samfundsfag.
Altinget Magasin
Altinget er et medie, som er politisk neutralt og følger udviklingen i det danske demokrati og politiske system. Altinget dækker aktivt 29 politikerområder , som vises ved klik på "Burgermenuen". Der er adgang til at bladre i det trykte magasin – også det nyeste nummer.
Danmarks Nationalbank
Pressemeddelelser, publikationer og taler om nationaløkonomiske temaer, med aspekter som fx inflation, digitalisering og klima. via "burgermenuen" ses muligheden for søgning i Vidensarkivet og link til Data og statistik.
Danmarks Statistik
Statistiske oplysninger om det danske samfund. Via menupunktet Find Statistik får du mulighed for at søge statistik fordelt efter emne eller tema og du får links til nyheder, analyse og publikationer samt Statistikbanken. I Statistikbanken kan man selv udvælge parametre og generere relevante statistiske data.
Danmarks Statistik: Analyser & publikationer
Analyser der perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder såsom Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Miljø og energi, Økonomi m.fl. Man finder desuden statistiske udgivelser, fx Statistisk Tiårsoversigt, Indvandrere i Danmark, Kriminalitet m.fl. Du finder også Danmarks Statistiks Årbog, der er digitaliseret og tilgængelig fra 1896 til 2007.
Danmarks Statistik: International statistik
Omfattende guide med kilder til international statistik opdelt efter emner, organisationer og udenlandske nationale statistikbureauer samt links og vejledninger til Eurostat. Det er også her du finder internationale klassifikationer på varer (nomenklaturer).
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
DIIS er et selvstændigt offentligt forskningsinstitut. På sitet finder du forskeres analyser og redegørelser inden for udenrigs-, sikkerheds-, og udviklingspolitiske områder.
Det Nationale Integrationsbarometer
Udlændinge- og integrationsministeriet står bag Integrationsbarometeret, som synliggør mål for integrationsindsatsen og viser udviklingen frem mod målene. På sitet finder du bl.a. Nøgletal for flygtninge og Tal og analyser.
Directory of Open Access Books (DOAB)
Website med gratis adgang til mere end 37.000 e-bøger inden for mange forskellige fagområder, fx Politics & government, Society & culture, Migration, immigration & emigration. DOAB indekserer udgivelserne og linker til fuldtekstudgaven hos udgiveren. Man kan søge fritekst i beskrivelsen af e-bøgerne eller browse via emne, sprog eller udgiver.
Ebook Central Plus
Engelsksprogede e-bøger om faglige emner samt en mindre mængde skønlitteratur. Søg efter emner og personer. Anvend anførselstegn for mere præcise resultater ved frasesøgning, fx ”Black Lives Matter”. For at se udvalget af bøger om samfundsfaglige emner vælg Browse Subjects under søgefeltet på forsiden og emnet Social Science.
Faktalink
Artikler om samfundsrelevante og historiske emner, som har bred interesse. Her finder man artikler om alt fra sport, kultur, historie, politik, IT, trends og medier m.m. Samlingen omfatter ca. 600 artikler og temaer, som løbende opdateres og øges, samt mange links og henvisninger.
Finansministeriet
På Finansministeriets website finder du artikler og publikationer med økonomiske analyser og finanslovspolitik.I Arkivet finder du publikationer fra 2019 ff.
Folketinget
Oplysninger om folkestyret, regeringen, Folketinget, domstolene, grundloven, partier, udvalg, møder i folketingssalen og meget andet. Under menupunktet Dokumenter har du adgang til Lov- og beslutningsforslag med bemærkninger, Udvalgsbetænkninger samt bilag fra udvalgene, Forespørgsler og redegørelser, Referater fra forhandlingerne, Spørgsmål, vedtagne love og Statsrevisorernes sager. Her finder du desuden links til Folketingets medlemmer, Folketingets udvalg, Danmarks internationale samarbejde (delegationerne), Partiernes hjemmesider og Ministerierne Brug Folketingets Oplysning til at få svar på dine spørgsmål. Folketingets hjemmeside indeholder dokumenter fra og med 2004-05(1. samling). Tidligere samlinger, dvs. 1985-86 til 2003-04 ligger i et webarkiv med samme opbygning og design som dokumenter på Folketingets tidligere hjemmeside. Indtil 1997-98 (1. samling) er der ikke adgang til alle dokumenter i fuldtekst. Her må man bruge Folketingstidende.
Folketingstidende.dk
Her finder du e-Folketingstidende, som er en elektronisk bladreudgave af alle bind af Folketingstidende fra 1953 til 2008-09 og Rigsdagstidende fra 1849-50 til 1953.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
På Indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside finder du kommissionsrapporter, nationale mål og politikker inden for sundhed, psykiatri, kommunal- og regionsøkonomi. Det er også muligt at finde analyser og publikationer ved søgning på udvalgte temaer. Via menupunktet Publikationer øverst på sitet kan du finde publikationer efter hhv. sundheds. og indenrigsområdet - og du finder publikationer tilbage til år 2000.
Pressreader
Adgang til aviser fra det meste af verden på mere end 100 forskellige sprog med arkiv 90 dage tilbage. Kan give aktuelle nyheder fra hele verden. Der er mulighed for automatisk oversættelse af artiklerne.
Retsinformation
Statens juridiske informationssystem, der giver adgang til alle gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. Der er også adgang til Folketingets dokumenter og vejledninger fra Folketingets ombudsmand. Sitet indeholder en stor mængde forældede dokumenter og disse er alle mærket "historisk".
Rockwool Fonden
Rockwoolfonden er en almennyttig upartisk fond hvis midler anvendes til at skaffe viden som bidrager til velfærdssamfundets sociale og økonomiske bæredygtighed i form af rapporter, videoer, podcasts mm. Menupunktet Velfærdsemner dækker over emner som Arbejdsmarked og beskæftigelse, Skole og uddannelse, Familie og sociale forhold samt Sundhed og trivsel. Ved søgning på menupunktet Udgivelser kan du afgrænse til forskellige emner, fx Integration, Kriminalitet, Mental trivsel mv.
Social-og Boligministeriet
Via menupunktet Arbejdsområder kan du finde information om ministeriets arbejdsfelter, fx Udsatte voksne, Børn og unge i udsatte positioner, Frivillig social indsats, Almene boliger mm. Det er også her du finder området Viden, Analyse og Datasystemer, som leder ind til statistikker på socialområdet. Se endvidere social.dk
Social.dk
Social- og Boligministeriets nyere vidensportal formidler data og aktuel socialfaglig viden med fokus på: Børn og unge, Borgere med handicap og Udsatte grupper. Indeholder information om karakteristika, tematikker og sociale indsatser inden for de forskellige fokusområder. Under menupunktet Data finder du centrale tal om borgere, offentlige udgifter og tilbud på socialområdet.
Statens Institut for Folkesundhed (SIF)
SIF er et nationalt forskningsinstitut henhørende under Syddansk Universitet, som bl.a. forsker i folkesundhed, sundhedsfremme samt børn og unges trivsel. På sitet findes en lang række frit tilgængelige rapporter og videnskabelige artikler, og det er muligt at fremsøge rapporterne kronologisk eller på en lang række emner, fx Alkohol, Mental sundhed og Etniske minoriteter.
Sundhedsstyrelsen
Danmarks øverste sundhedsansvarlige myndighed. På hjemmesiden kan du via menupunktet Temaer finde relevant information opdelt på emner som fx Småbørn, Børn og unge, Ældre, Vaccination og smitsomme sygdomme mm. Via punktet Udgivelser finder du ind ti Sundhedsstyrelsens mere end 3000 gældende udgivelser.
Tidsskrift.dk
Indeholder fuldtekstartikler på højt fagligt niveau fra mere end 190 fagvidenskabelige tidsskrifter, bl.a. Politica, Politik, Samfundsøkonomen og Økonomi & Politik. Søg fx Ukraine AND Rusland. Afgræns til før eller efter et specifikt udgivelsesår.
Udenrigsministeriet
På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du under menupunktet Udenrigspolitik informationer om Danmarks udenrigspolitik, internationale samarbejder og aktuelle udenrigspolitiske emner.
VIVE: Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd
VIVE er en uafhængig institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. På sitet finder du artikler og temaer med rapporter og analyser inden for vidensområderne Arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Ledelse og implementering, Socialområdet, Sundhed, Ældre samt Økonomi og styring.Ved klik på "burgermenuen" viden som leder dig videre til Udgivelser, Vidensområder, Temaer osv.
Økonomiministeriet
På Økonomiministeriets hjemmeside finder du via menupunktet Publikationer ind til de seneste par års udgivelser, bl.a. publikationen ”Økonomisk redegørelse” med fakta om betalingsbalance, pris- og lønudvikling og kapitalmarked.