Centralbibliotek.dk Kontakt

Opgavekrav /

HHX opgaver

DHO - Dansk/historieopgaven i 1.g

Dansk/historieopgaven hed tidligere DSO på HHX, men da Historie B har erstattet faget Samtidshistorie B, vil den fremover kunne hedde DHO. DHO er en opgave, hvor eleven skal skrive i Dansk og Historie. Den ligger typisk i slutningen af 1.g.

De to fag samarbejder om et undervisningsforløb, som gør eleven parat til at skrive opgaven. Emnet for DHO kan fx være ”Industrialiseringen i Danmark” eller ”Kvindernes rolle i Det moderne gennembrud i Danmark”. Emnet vælges af læreren.

Ofte udleverer læreren litteratur til opgaven.

Eleven får 12 timers elevtid til at skrive selve opgaven.

SRO - Studieretningsopgaven i 2.g

Studieretningsopgaven kaldes også for SRO. Den ligger i sidste del af 2.g. Her vil der være et flerfagligt undervisningsforløb, hvor mindst ét af studieretningsfagene indgår. Som afslutning på forløbet skal eleven skrive en studieretningsopgave, som er en træning til det endelige projekt i 3.g.

Opgaven skal have et omfang på 8-10 normalsider, og der bliver afsat 12 timer til opgaven.

Det er op til læreren om der udleveres litteratur til opgaven eller om eleven selv skal søge litteratur.

SOP - Studieområdeprojektet i 3.g

Studieområdeprojektet (SOP) er en stor skriftlig opgave, som skal laves i løbet af 3.g. Projektet skal have et omfang på 15-20 sider.

Eleven får 10 dage til at skrive selve projektet, og i de 10 dage vil der typisk også indgå vejledning og tid til at lave undersøgelser eller andre typer forarbejde.

I studieområdeprojektet skrives i to fag, som eleven kan vælge fra alle elevens fag. Ét af dem skal være på A -niveau, og der skal også indgå mindst ét studieretningsfag.

Eleven skal selv finde litteratur, og læreren udleverer den endelige problemformulering.

I læreplanen kan man orientere sig i fagenes kernestof og faglige mål:
www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/hhx-laereplaner

Kilde: www.studienet.dk/guide-til-gymnasiet/de-store-opgaver/hhx